Betina efterlyser sin søn på Facebook: Har været væk siden fredag

Skrevet af Henrik R

21/10/2019
Foto: Betina Corneliussen/FB
Foto: Betina Corneliussen/FB
Betina har ikke set sin søn siden fredag aften, og hun frygter, at der kan være sket ham noget. Hun har derfor lavet en efterlysning på Facebook, hvor hun beder folk holde øje med sin 19-årige søn.

Mest læste i dag

Det er efterhånden tre dage siden, at Bertina Corneliussen sidst har set sin søn Mark. Den 19-årige mand var i byen i Odense fredag aften, men han kom ikke hjem, og siden da har Betina ikke hørt noget fra sin søn.

Den bekymrede mor valgte derfor at lave et opslag på Facebook, hvor hun efterlyser hendes egen søn, som pr. dags dato fortsat ikke er vendt hjem endnu.

“Hej. Det er med grædende hjerte, at jeg efterlyser min søn. Han er 19 år, hedder Mark og er sidst set i Odense ved Old Irish Pub fredag aften. Hvis i ser eller hører noget, så henvend jer til missing people. Jeg ønsker bare at få min dejlige søn hjem igen,” skriver Betina Corneliussen på Facebook, hvor hun har opdateret opslaget et par gange.

Senest i dag den 21. oktober klokken 09:00, hvor hun skriver, at der endnu ikke har været lyd fra sønnen.

“Mark er fortsat savnet, ingen har stadig ikke hørt fra ham,” skriver Betina,

Han var pludselig bund ulykkelig

Mediet Newsbreak har talt med den bekymrede mor Betina, og til dem fortæller hun, at Mark virkede helt normalt den fredag aften, hvor han skulle i byen. Men på ganske kort tid vendte det hele op og ned, da Mark pludselig var blevet bestjålet.

“Jeg snakkede med ham om aftenen fredag, hvor han var glad og skulle i byen. Men pludselig ringer han til mig bundulykkelig og er blevet bestjålet. Både hans kort og telefon er væk,” fortæller hun til mediet.

Dagen efter hørte moren fortsat ikke noget fra sin søn, og det synes hun var meget mærkeligt. Hun ringede derfor rundt, blandt andet til det vennepar, hvor Mark bor, men der var han ikke.

Politiet er bekendt med sagen, men de har endnu ikke valgt at lave en offentlig efterlysning af manden. Det skyldes, at Mark er myndig, og at det ikke lader til, at der er foregået noget kriminelt. Derfor afventer politiet at lave en offentlig efterlysning.

Har du oplysninger i sagen, så kan du ringe til Fyns Politi på tlf. 114.