- Det var ikke en ulv, jeg skød: Tiltalte for ulvedrabet kommer med alternativ forklaring i retten

Skrevet af Nils Würtzenfeld

28/09/2018
En 66-årig mand er i dag blevet stillet for Retten i Herning - tiltalt for at skyde en ulv tilbage i april i år. Selv mener manden ikke, at der var tale om en ulv.

Dagens topnyheder

Mourits Troldtoft - den 66-årige mand, der 16. april i år blev anholdt for at nedskyde en hunulv nær Ulfborg i Vestjylland - er i dag stillet for Retten i Herning.

Manden er tiltalt for overtrædelse af jagtloven og artsfredningsbekendtgørelsen og risikerer fængsel, hvis han bliver dømt skyldig.

Selv forklarer Mourits Troldtoft dog i retten fredag, at det skam ikke var en ulv, han skød. Det skriver Ekstra Bladet.

I stedet påstår den 66-årige land- og skovbruger fra Ulfborg i Vestjylland, at det var en hybrid mellem en hund og en ulv. Han forklarer videre, at hybride ulvehunde ofte render rundt på hans egn og i flere tilfælde både har været truende og overfaldet mennesker.

- I mine øjne var det en ulve-hybrid. Den må man gerne skyde. Jeg havde evnen, og jeg følte også, at jeg havde pligten. Så skød jeg - tre gange, fortalte, ifølge Ekstra Bladet, i retten fredag.

Mourits Troldtoft har i øvrigt forklarer, at den pågældende dag i april, hvor dyret blev dræbt, havde hans søn fra en traktor i marken rapporterede om mistænkelig adfærd hos en ulv, der kredsede om traktøren. Det fik Mourits Troldtoft til at tage en jagtriffel med i bilen, forklarer han.

Efterfølgende kørte han til marken, og fra sin Toyota-firehjulstrækker kunne han se ulven lunte hen over marken. Det fik ham til at tage jagtriffel frem og skyde ulven på små 100 meters afstand.

Der ventes dom i sagen senere i dag.