Forside 112 Efter bizar ulykke på Bakken: Nu har politiet nyt i...

Efter bizar ulykke på Bakken: Nu har politiet nyt i sagen

Efter bizar ulykke på Bakken: Nu har politiet nyt i sagen
En tur i forlystelsen gav en 12-årig dreng indre blødninger

Nordsjællands Politi er nu endelig færdig med undersøgelsen af den forlystelse, der gav en 12-årig dreng indre blødninger i hjernen.

Lige nu læser andre

Over 100 gange roterede han om sig selv.

I weekenden måtte en 12-årig dreng indlægges på hospitalet, da han havde prøvet forlystelsen ‘Skyroller’ på Dyrehavsbakken ved Klampenborg.

Forlystelsen består af små fly, der som en karrussel sendes op i luften, hvorefter at gæsterne selv kan styre om flyene skal flyve på hovedet, og her havde den 12-årige dreng været vild med at rotere det lille fly over 100 gange.

Men da drengen kom ned på jorden igen, havde forlystelsens g-kraft forårsaget indre blødninger i drengens hjerne, der havde gjort ham midlertidigt blind.

Læs også

Ulykken førte derfor til, at Bakken lukkede forlystelsen, mens Nordsjællands Politi i samarbejde med firmaet Force Technology lavet en teknisk undersøgelse af forlystelsen, og resultaterne ligger nu klar:

– Både forlystelsen generelt samt den specifikke vogn, hvori drengen sad, blev undersøgt, og der blev ikke fundet nogle tekniske fejl eller mangler, som kunne forklare, hvorfor drengen er kommet til skade.

– Nordsjællands Politi skal derfor nu efterforske videre på hændelsen, hvilket blandt andet indebærer yderligere afhøring af vidner samt nærmere undersøgelse af lægeerklæringer, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Skyroller er fortsat lukket for gæster, så længe politiets undersøgelse står på. 

Derfor er det fortsat uvist, om forlystelsen har været årsag til drengens alvorlige ulykke. Bakken har siden beklaget ulykken og lukket forlystelsen, indtil der er fuldstændig styr på sikkerheden.

– Vi beklager dybt, at en af vores gæster har haft en meget ubehagelig oplevelse i en af vores forlystelser. Det er en situation, vi tager meget alvorligt. Vi skal være fuldstændig sikre på, at ‘Skyroller’ opfylder de påkrævede tekniske sikkerhedskrav, før vi åbner denne forlystelse igen. Det er det eneste, vi med sikkerhed kan sige her og nu, siger Niels-Erik Winther, der er administrerende direktør for Dyrehavsbakken.

‘Skyroller’ er derfor fortsat lukket for gæster, indtil politiet har færdiggjort deres efterforskning. 

 

Jessica blev rasende, da hun opdagede hærværk: Så skrev hun en helt særlig efterlysning

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: