Efterlysning: Dement mand stadig forsvundet – Tjek garage og udhuse

Skrevet af Henrik R

15/04/2019
Politier er nu i færd på tredjedagen med at lede efter den 83-årige Niels Kristian Nielsen, der forsvandt fra sin bopæl i fredags. Ved du noget?

Mest læste i dag

Det er nu på tredjedagen, at politiet leder efter den 83-årige demente mand, Niels Kristian Nielsen, der har været forsvundet siden fredag klokken 16:30. Han forlod sin bopæl på Søndre Allé i Rønne, og har sin hen ikke vist sig.

Politiet har gjort en stor indsats for at finde den 83-årige i løbet af weekenden, men trods flere vidner, så har de fortsat ikke haft held til at finde ham.

Kort efter at politiet udsendte deres første efterlysning, sendte de en ny pressemeddelelse ud, hvor de skrev, at en mand der passede på beskrivelsen, var blevet set i Rønne. Et vidne beskrev for politiet, at vedkommende havde set den 83-årige mand ved busholdepladsen ved færgeterminalen klokken 18:00. Her skulle han være faldet med sin cykel, inden han blev hjulpet på benene af to mænd.

Politiet vil meget gerne tale med de to mænd, der angiveligt har hjulpet den forsvundne mand på benene igen.

Signalement

Niels Kristian Nielsen beskrives som værende 172 centimeter høj og normal af kropsbygning. Han har gråt hår og fuldskæg. Derudover skulle han være iført en blå hue, mørkeblå jakke og et par sorte bukser. Normalt er han gående, men han forlod sin bopæl på en grå herrecykel.

Familien har givet yderligere oplysninger omkring Niels Kristian, hvor de også kan fortælle, at den blå hue har en lille kvast, og så var han iført sorte træsko uden en hælkappe. Den mørkeblå jakke beskrives som halvleg.

Da Niels Kristian er begyndende dement, kan han havde svært ved at finde rundt, og det er ikke sikkert, at han kan oplyse hverken navn eller sin adresse.

Foto: Bornholms Politi

Havnen eftersøges af dykkere

Eftersom det sidste sted Niels Kristian Nielsen muligvis er blevet set, er ved Rønne Havn, har politiet valgt at sende dykkere ud, som skal lede efter den 83-årige mand i vandet. Politiet understreger, at de ikke har modtaget henvendelser om, at Niels Kristian skulle være faldet i vandet, men eftersom de mangler noget konkret at gå efter, har de valgt at udelukke visse områder.

Derfor vil dykkere eftersøge området omkring Rønne Havn.

Har du informationer omkring den 83-årige mand, så vil Bornholms Politi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte dem på telefonnummer 114.