Far har to børn med sin 23-årige datter

Skrevet af Emil Ryttergaard

25/01/2017
Datteren var 16 år, da de var sammen første gang.
Datteren var 16 år, da de var sammen første gang.
Man skal holde snitterne fra sin egen familie. Sådan lyder dommen i en opsigtsvækkende sag, hvor et kærestepar er blevet dømt til at holde sig fra hinanden, fordi de er far og datter.

Dagens topnyheder

En familie fra New Zealand får lige nu international opmærksomhed, efter at deres incestuøse forhold har været omdrejningspunktet for en bemærkelsesværdig retssag, skriver Daily Mail

Manden i forholdet er 37 år, mens kvinden er 23. Sammen har de fået to børn. Det opsigtsvækkende ved forholdet er, at de udover at være kærester også er far og datter.

Parret er nu blevet beordret til at holde sig væk fra hinanden i to år af en dommer, efter at sagen har været for retten. 

Forholdet mellem far og datter begyndte, da pigen var 16 år, og siden har de altså fået to børn sammen.

Men der slutter det ikke (nu gælder det om at holde tungen lige i munden). Det var nemlig ikke hvem som helst, manden fik sin datter/kæreste med. Det var hans egen stedmor, han havde haft et forhold med, som fødte datteren, der nu er hans kæreste, da han var 14 år gammel. Stedmoderen var på det tidspunkt 30 år gammel.

Dermed er hans datter også hans stedsøster - og altså nu også mor til hans børn, som også er hans børnebørn og stedniecer.

Efter stedmoderen fik datteren, holdt faderen sig i baggrunden indtil 2010, hvor datteren fyldte 16 år.

Herefter indledte de to et incestiøst forhold, og efter at de fik deres første datter sammen i 2012, blev parret anklaget for incest og dømt.

Men det stoppede dem ikke. I 2013 fik parret endnu et barn. Den lille pige døde dog ved vuggedød som spæd. En DNA-prøve viste efterfølgende, at far og datter er forældre til begge børn. 

I retten udtalte dommeren, at parret har overtrådt loven gentagne gange, og at der er tale om en meget alvorlig forbrydelse. Parret er nu dømt til at holde sig væk fra hinanden i to år, mens faderen har fået et halvt års samfundstjeneste oveni.  

Hvor går grænsen? En anden mor er blevet lagt for had, efter at hun har lagt flere videoer ud, hvor hendes 6-årige drenge stadig ammer hos hende.