Kvinde fik besøg af Knæk Cancer-indsamlere: Da hun opdagede mystisk detalje, ringede hun straks til politiet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

01/10/2018
Foto: Preben Madsen/Scanpix
Foto: Preben Madsen/Scanpix
En 38-årig kvinde fra Greve fattede hurtigt mistanke, da to indsamlere søndag ringede på.

Dagens topnyheder

Søndag eftermiddag klokken 13.39 modtog politiet et opkald fra en 38-årig kvinde, der kort forinden havde haft besøg af to indsamlere ved sin hoveddør. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Til politiet kunne den 38-årige fortæller, at to kvinder med en indsamlingsbøsse netop havde henvendt sig på hendes bopæl. Her havde kvinderne forklaret, at de samlede ind i anledning af ‘Knæk Cancer’ - det årlige tilbagevendende samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV2, hvor der over en uge samles penge ind til fordel for kræftforskning og hjælp til kræftramte.

Den 38-årig kvinde lagde dog mærke til, at kvinderne tilsyneladende medbragte en hjemmelavet indsamlingsbøsse, hvorpå der med tusch stod skrevet ‘Knæk Cancer’. Den 38-årige kvinde kom derfor meget i tvivl om, hvorvidt der var tale om en autoriseret indsamling.

Af samme grund ringede hun til politiet, der straks kørte til området for at lede efter de to kvindelige indsamlere. Dog uden held.

Den 38-årige kvinde har beskrevet de to som:

Kvinde A

  • Dansk af udseende
  • 15-20 år
  • Cirka 170 centimeter høj
  • Kropsbygning: Kraftig
  • Hudfarve: Hvid
  • Hårfarve: Lys
  • Hårlængde: Langt
  • Yderligere kendetegn: Hår sat op i knold i nakken samt briller
  • Talte dansk
  • Iført: Rød jakke

Kvinde B

  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 15-20 år
  • Cirka 170 centmeter høj
  • Kropsbygning: Almindelig
  • Hudfarve: Brun
  • Hårfarve: Sort
  • Hårlængde: Langt
  • Talte dansk
  • Iført: Mørk jakke

Senere samme eftermiddag - klokken 14.54 fik Midt- og Vestsjællands Politi et ligende opkaldt - denne gang fra en 35-årig mand.

Han forklarede, at han cirka 20 minutter tidligere også havde haft besøg af to unge kvinder, der påstod at samle ind til ‘Knæk Cancer’.

Da han ikke havde kontanter, valgte manden i bedste tro at overføre et beløb via MobilePay til det gode formål, men kunne efterfølgende se via MobilePay, at telefonnummeret, som han havde overført til, tilhørte en kvinde i Greve.

Derfor ringede han til politiet, der kørte til kvindens adresse i Greve, hvor man imidlertid ikke traf kvinden.

Politiet har indtil videre valgt at behandle anmeldelserne som bedrageri og forsøg herpå over for de to anmeldere.

Mistanken om svindel styrkes kun af, at den officielle ‘Knæk Cancer’-uge først finder sted i uge 43. TIlmed angiver Kræftens Bekæmpelse på sin hjemmeside kun et firecifret telefonnummer til bidrag via MobilePay.

Imellemtiden ønsker politiet at opfordre borgerne til at være skeptiske ved disse uventede henvendelser om indsamlinger, som ikke er annonceret typisk i medierne eller andre steder.

Ved bidrag, via eksempelvis MobilePay, bør man altid sikre sig modtagerens identitet, ligesom man bør være skeptisk, hvis der er uoverensstemmelse mellem modtager i MobilePay og indsamlingens formål.

Læs også

Disponibel indkomst er det beløb en husholdning har til rådighed, efter at have betalt skat. Du kan læse mere om begreberne disponibel indkomst og rådighedsbeløb her.

SMTTE Model - En SMTTE-model er et redskab, der hjælper med at planlægge, og som bl.a. kan bruges til udvikling.

YouSee - Her kontakter du YouSee Kundeservice, hvis du har problemer med TV, bredbånd, mobil eller abonnement og regninger. Du kan også se åbningstider for telefon.