Kvinde fra Køge stod op lidt efter midnat - kiggede ud af vinduet og blev lamslået over syn midt på vejen

Skrevet af Emil Ryttergaard

26/07/2017
Da en kvinde stod op om natten, kiggede hun ved et tilfælde ud af sit vindue og gjorde et uhyggeligt syn, der straks fik hende til at ringe til politiet.

Dagens topnyheder

Det var en ubehagelig oplevelse, der ventede en kvinde fra Stensbjerg Huse i Køge, da hun natten til onsdag kortvarigt stod op lidt efter midnat. 

Ved et tilfælde kiggede kvinden ud af vinduet og ned på parkeringspladsen, hvor hun fik øje på en mørkklædt mand midt på vejen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Men ikke nok med at manden stod midt på parkeringspladsen, hvilket i sig selv er mystisk, han var også i færd med at onanere. Og han ønskede efter alt at dømme at blive kigget på.

Da manden var færdig med at onanerede, havde han tilsyneladende opdaget, at kvinden havde spottet ham. For han vinkede til hende, inden han forsvandt fra stedet. 

- Det er jo en dybt mærkelig adfærd. Vi ved ikke, om han gjorde sin ugerning på grund af kvinden, men da han var færdig, vinkede han til hende, inden han forlod området, siger Carsten Andersen, der er vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Dagens.dk. 

Den vinkende onanist beskrives som 30-35 år med skæg og en karseklippet frisure. Han var iført en mørk jakke, mørk trøje og træningsbukser, men politiet forventer ikke at opklare sagen.

Det var i boligområdet Stensbjerg Huse i Køge, at kvinden så den ubehagelige blotter. Foto: Google Maps

Politiet har nemlig ikke yderligere spor at gå efter, da der hverken findes overvågningsbilleder eller andre oplysninger eller beskrivelser, og derfor tvivler Carsten Andersen på, at politiet kan finde frem til gerningsmanden og opklare forbrydelsen. 

Med mindre manden slår til igen, eller offentligheden hjælper med at identificere ham.

Manden stod midt ved bygningens parkeringsplads og onanerede, hvilket straks fik kvinden til at ringe til politiet. Foto: Google Maps

- Som det ser ud nu, har vi ikke meget at gå efter. Men hvis gerningsmanden finder på at lave det nummer igen, så kan vi kun opfordre folk til os på telefon 114, siger Carsten Andersen til Dagens.dk.  

- I dette tilfælde var det jo en voksen kvinde, der ringede ind, så på den måde kan hun nok bedre ryste oplevelsen af sig i forhold til, hvis det nu havde været et barn, der havde set hændelsen, siger Carsten Andersen om den problematiske adfærd.

Politiets advarsel efter fund af tape på flere døre: 'Rør det ikke og ring efter os'