To kvinder har anmeldt en mand til politiet, fordi de var blevet blufærdighedskrænket af en mand, der ‘hev sig i elastikken’ i bussen.
Lige nu læser andre
Onsdag eftermiddag blev Østjyllands Politi kontaktet af to kvinder med kort mellemrum.
Ikke nok med det, så ringede de begge, fordi de ville anmelde en mand, der havde blufærdighedskrænket dem i en bus.
Læs også
Det oplyser Østjyllands Politi i en døgnrapport, hvor det dog ikke fremgår, om de har fundet ud af, om det var den samme mand, der krænkede de to kvinder.
Den første kvinde stod kl. 17.09 i en bybus i Risskov, hvor hun på et tidspunkt bemærkede, at der var en mandlig passager, der stod meget tæt på hende.
Da bussen kørte på Ravnsøvej i Risskov, lagde hun mærke til, at han ikke blot stod meget tæt på hende, men at han også stod med sit lem fremme.
Dette resulterede i, at den 48-årige kvinde besluttede sig for at råbe efter ham. Det gjorde tilsyneladende manden forskrækket, for det fik ham til at skynde sig ud af bussen.
Kun syv minutter senere sad en 19-årig kvinde i en anden bybus i Risskov, hvor hun blev blufærdighedskrænket af en mand.
Ifølge Østjyllands Politi opdagede hun en mand, der sad på et sæde ved siden af hende, da bussen holdt stille på Kantorvænget.
Da hun kiggede over mod manden, lagde hun hurtigt mærke til, at han ikke blot sad med sit lem synligt fremme, men at han også onanerede.
Efter at have opdaget, hvad manden havde gang i, valgte den 19-årige kvinde at rejse sig op, for at gå op til buschaufføren for at fortælle om episoden.
Manden havde dog tilsyneladende ikke i sinde at vente på at se, om det ville få konsekvenser for ham, for han valgte at skynde sig ud af bussen ved næste stop.
I døgnrapporten fra Østjyllands Politi fremgår det, at de to sager nu bliver efterforsket nærmere.