Det er ikke altid til at forstå, hvorfor nogle vælger at flygte fra et sted, hvor de har været årsagen til en ulykke. Om ikke andet så har det højst sandsynligt været tilfældet for en lastbilschauffør, der bare fortsatte sin kørsel, selvom vedkommende fik en 75-årig mand til at forulykke.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de leder efter en lastbilschauffør, der var involveret i en ulykke.
Ifølge politiet fandt ulykken sted klokken 16.11, hvor en 75-årig mand fra Holbæk kørte i sin personbil ad Roskildevej i den nordlige retning. Manden kørte ikke særlig hurtigt, og det fik en lastbil til foretage en overhaling.
Lastbilen trak under overhalingen ind til højre alt for tidligt, og det resulterede i, at bilen blev ramt på venstre side. Den 75-årige mand mistede herredømmet over bilen, der derefter kørte ind i en husmur på en ejendom i nærheden.
Chaufføren af lastbilen fortsatte ufortrødent, og det lykkedes ikke den 75-årige bilist at notere hverken nummerplade eller oplysninger på firmaet. Vidner fortæller dog, at der var tale om en lastbil med et rødt lad, så det er i øjeblikket det, politiet har at gå efter.
Politiet håber på, at der er personer, der har set lastbilen med det røde lad på den nævnte strækning cirka klokken 16.10, da de har brug for oplysninger.
Hvis du skulle have informationer omkring lastbilen, så vil politiet meget gerne i kontakt med dig. Du kan kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefonnummer 114.