Forside 112 LIGE NU: En person dræbt i voldsom trafikulykke

LIGE NU: En person dræbt i voldsom trafikulykke

Billede

En midaldrende mand mistede tirsdag livet i en alvorlig trafikulykke på den sønderjyske motorvej.

Lige nu læser andre

En 67-årig mand fra Sydfyn mistede tirsdag livet ved en færdselsulykke på den sønderjyske motorvej E45.

Ulykken skete syd for afkørsel Kliplev i sydlig retning og blev anmeldt klokken 12.00.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foreløbige undersøgelser tyder på, at en rumænsk lastbilchauffør var uopmærksom. Chaufføren overså, at trafikken foran ham var gået i stå og påkørte en mindre dansk personbil med et ægtepar.

Læs også

Ægteparrets bil blev skubbet op i en foranholdende tysk bil med campingvogn. Det var manden i den danske bil, der mistede livet i ulykken.

Lastbilchaufføren er blevet anholdt og sigtes for uagtsomt manddrab. Der er ikke mistanke om, at han har kørt i påvirket tilstand. 

Det tyske par og den dræbtes ægtefælle er kørt på sygehus til behandling for chok, mens bilinspektøren undersøger de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Læs også

Ads by MGDK