Lisbeth rystet efter muskelhund angreb hendes labrador: ‘Jeg er skrækslagen’

Skrevet af Emil Ryttergaard

08/04/2018
Foto: privat
Foto: privat
I et boligkvarter i Braband fik Lisbeth sit livs chok, da hendes hund blev angrebet og skambidt under en gåtur.

Dagens topnyheder

 Det skulle blot have været en helt almindelig gåtur som alle andre, da Lisbeth fra Braband var ude og gå en tur med familiens labrador Bailey den 18 marts i år.

Men under gåturen i området Skjoldhøj blev den hyggelige gåtur pludselig afbrudt, da en brun og muskuløs hund kom stormende frem og bed ud efter familiens labrador, skriver Lokalavisen.

- Jeg sparkede den måske 20 gange direkte i hovedet, sparkede den i maven, slog den med remmen og en kæp, der knækkede, siger Lisbeth til avisen. Lisbeth skreg af sin lunger fuldes kraft, hvorefter et familiemedlem kommer halsende og hjalp til. Ved at spænde en rem rundt om dyrets mund, slap den grebet, og Lisbeth skyndte sig at flygte.

Men den brune hund slap fri, og får bidt familiens hund endnu engang, inden at Lisbeth og familiens blødende hund kunne flygte i en bil og køre direkte til dyrlægen.

Hunden Bailey måtte sys med flere sting, og efter to dages indlæggelse på dyrehospitalet måtte Lisbeth modtage en regning på 10.500 kroner og frygten for at angrebet kan gentage sig.

- Hvis det var sket en mørk aften, og jeg var alene, så havde han ikke overlevet. Mine egne børn har også gået en lille runde med Bailey, og jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket, hvis de havde været der, siger Lisbeth. 

Hos politiet er man godt klar over sagen, og i oktober sidste år mistede en hund også livet, som følge af et lignende angreb. Derfor opfordrer politiet nu alle borgere i området til at være opmærksomme og ringe ind med det samme. 

Hunden har stadigvæk store ar efter overfaldet. Foto: privat

- Det er ikke acceptabelt, at folk skal gå og være utrygge derude, fordi der løber nogle bidske hunde rundt. Vi er opmærksomme på problemet og opfordrer borgere til at ringe med det samme, de oplever noget, så vi kan reagere på det. Har man oplysninger, der kan hjælpe os, vil vi også meget gerne høre om det, siger Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til Lokalavisen.

Men Lisbeth mener ikke, at politiet gør nok i sagen for at skabe tryghed, da mange små børn også færdes i området.

- De siger, at det er mest sandsynligt, at den vil angribe andre hunde, men det er jo ikke sikkert. Jeg er skrækslagen over, at det er så tæt på vores hjem, siger Lisbeth, der ikke har ønsket sit efternavn offentliggjort.

Hele overfaldet af hunden er blevet fanget på video, hvor man tydeligt kan se, at Lisbeth og hunden Bailey flygter efter overfaldet.