Mand stak af efter indbrud på skole: Så sladrede hans hund til politiet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

30/08/2018
Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix
Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix
Tre mænd begik natten til torsdag et indbrud ved en skole. Det lykkes politiet at anholde to af indbrudstyvene.

Dagens topnyheder

Natten til torsdag klokken 3.20 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der foregik noget uldent ved Århus Skole- og Ungdomsvejlederforening ved Todbjerg nord for Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Her havde en opmærksom borger observeret, hvordan tre personer med en hund var i færd med at brække en container ved skolen op, og det fik politiet til at sende en patrulje til stedet.

Her fik man hurtigt fat på den ene, en 33-årig mand, som stadig befandt sig i området ved skolen. Han blev anholdt og sigtet for indbrud.

Kort efter fik betjentene også øje på de to øvrige gerningsmænd, og det lykkedes at tilbageholde den ene, en 42-årig mand, der pligtskyldigt standsede, da han blev råbt an.

Begge anholdte blev herefter låst fast til et hegn med håndjern, mens betjentene ledte efter den tredje og sidste gerningsmand samt hunden. Betjentene formåede kort efter at indfange hunden, men i mellemtiden var den lykkes den 42-årige mand at komme ud af håndjernene og stikke af.

Heldigvis havde ordensmagten deres egen hund med, og den fik de hurtigt sendt i hælene på den 42-årige, der efter 15 minutter blev fundet i Skæring, hvor han netop var blevet hentet af en ven i bil. Han blev derfor anholdt igen. 

Det lykkedes aldrig at finde frem til den sidste medgerningsmand, men heldigvis har Østjyllands en ret god formodning om, hvem han er.

Indbrudtyvenes hund havde nemlig et navneskilt om halsen, hvor hele ejerens navn stod anført, og det navnet ikke matchede de to anholdte, som i forvejen var i politiets varetægt, kan hundens ejer nu se frem til et besøg af politiet samt en sigtelse for indbruddet.