Mand var alene om at sprænge bombe i Manchester: 22 dræbt og 59 sårede

Emil Ryttergaard

373 uger siden

|

23/05/2017
112
Kaos på Manchester Arena i aftes. Foto: Polfoto
Kaos på Manchester Arena i aftes. Foto: Polfoto
En mand har detoneret en bombe på Manchester Arena i går aftes efter en koncert. 22 mennesker er dræbt og 59 sårede, lyder det fra britiske myndigheder.

Dagens topnyheder

Sent i går aftes, omkring midnat britisk tid, detonerede en endnu ukendt gerningsmand en bombe ved indgangen til Manchester Arena, som var fyldt med børn og unge efter en koncert med den amerikanske popstjerne Ariana Grande.

Øjenvidner fortæller, at lyset i koncertsalen blev tændt, hvorefter lyden af eksplosionen fik alle til at gå i panik, skriver The Guardian.

Blandt gæsterne var 20-årige Erin McDougle fra Newcastle:

- Der var et højt brag i slutningen af koncerten, og lyset var allerede tændt, så vi vidste at det ikke var en del af showet. Folk troede som det første, at det var en bombe. Der var en masse røg, og folk begyndte at løbe ud. Da vi kom udenfor, var der en masse politibiler og ambulancer klar, siger hun til avisen.

Panik efter koncerten. Foto: Polfoto

De britiske myndigheder reagerede hurtigt på eksplosionen og afspærrede området, mens politi og ambulancer tog imod de sårede og traumatiserede koncertgæster og forsøgte at finde hoved og hale i omfanget af tragedien. 

Først blev 19 mennesker meldt dræbt, men nu oplyser britiske myndigheder, at dødstallet er steget til 22, mens 59 er kvæstede.

Politiet i Manchester har på et pressemøde bekræftet, at der er tale om en enkelt gerningsmand, der havde medbragt bomben til arenaen. Han døde selv under eksplosionen.

Politi og ambulancefolk tog imod koncertgæsterne, som de forlod arenaen efter eksplosionen. Foto: Polfoto

Bevæbnet politi fik hurtigt afspærret og sikret området omkring koncerstedet. Foto: Polfoto

- Vi anser dette som et terroranslag, og vi mener, at selvom angrebet var forårsaget af en mand, så er det nu en prioritet at fastslå, hvorvidt at han var alene eller en del af et netværk, siger politichef fra Manchester Politi Ian Hopkins til The Guardian.  

Lokalt politi og den britiske efterretningstjeneste MI5 efterforsker lige nu sagen. 

Storbritanniens premierminister Theresa May har i en udtalelse kondoleret over for de pårørende til de dræbte, og hun lover at angrebet vil blive undersøgt til bunds.

- Vi arbejder netop nu på at redegøre for alle detaljer i hvad der bliver betegnet af politiet som et forfærdeligt terrorangreb. Vores tanker går lige nu til ofrene og deres familier, siger Theresa May.

En video fra Manchester Arena viser panikken sprede sig blandt de mange koncertgæster kort tid efter eksplosionen:

Herhjemme har flere politikere også taget afstand fra terroranslaget - blandt andet Lars Løkke Rasmussen, der kondolerer og udtrykker sympati på Twitter:

- Forfærdeligt tab af menneskeliv i Manchester. Vores tanker og sympati går til den britiske befolkning, skriver Lars Løkke Rasmussen. 

Også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fordømmer angrebet i England i nat:

Den amerikanske sangerinde Ariana Grande giver udtryk for chok:

Manchester Arena er en af de største koncertsteder i Europa med plads til 21.000 koncertgæster. Foto: Polfoto

- Ødelagt. Fra bunden af mit hjerte er jeg så ked af det. Jeg har ingen ord, skriver den amerikanske popstjerne på Twitter.

Manchester Arena er en af de største koncertsteder i Europa med plads til 21.000 koncertgæster. 

Opdateres....