Pas på: Farlig ukrudtsbrænder kaldes tilbage efter voldsomt uheld

Kristine Bugbee

385 uger siden

|

02/06/2017
112
Denne ukrudtsbrænder kaldes tilbage efter voldsomt uheld. Foto: Sikkerhedsstyrelsen
Denne ukrudtsbrænder kaldes tilbage efter voldsomt uheld. Foto: Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen advarer mod at bruge en ukrudtsbrænder af mærket Ignite Nordic efter et alvorligt uheld i en have på Københavns Vestegn. Brænderen er solgt i Bauhaus i hele landet.

Dagens topnyheder

Importøren af ukrudtsbrænderen  Ignite Nordic har i dag fredag den 2. juni stoppet salget og tilbagekalder alle brændere fra forbrugerne. Det sker efter en alvorlig ulykke:

- En kvindes tur i haven på Københavns Vestegn forvandlede sig til et mareridt, da hendes ukrudtsbrænder brød i eksplosionsagtig-brand. Gasflasken fløj 10 meter, da en kvinden i sidste uge ville fjerne ukrudt i haven med en ny ukrudtsbrænder.

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Ukrudtsbrænderen med vogne af mærket Ignite Nordic er solgt i Bauhaus-butikker over hele landet og har kostet cirka 500 kroner.

- Ukrudtsbrænderen er farlig. Har man købt den, skal den straks leveres tilbage til butikken, og man skal under ingen omstændigheder bruge den, oplyser chefkonsulent i Sikkerhedsstyrelsen Arne Hosbond i pressemeddelelsen. 

Foto: Sikkerhedsstyrelsen.

Det, der gør ukrudtsbrænderen farlig, er, at der siver gas ud af den, selvom man har samlet den, som der står i brugsanvisningen. Det var også tilfældet i forbindelse med uheldet.

Mens kvinden fjernede ukrudt, blev hun pludselig opmærksom på 20 centimeter høje flammer, der stod op fra gasflaskens top. Hun hentede et tæppe og forsøgte at slukke ilden ved at lægge det over flasken. Det resulterede i, at der gik ild i tæppet. Derefter ringede kvinden 112.

Brandvæsnet kom inden for fem minutter. Kvinden blev ført i sikkerhed. Cirka to minutter senere eksploderede gasflasken. Den fløj 10 meter på tværs af haven.

Sådan så brænderen ud efter ulykken. Foto: Sikkerhedsstyrelsen.

Undersøgelsen af den eksploderede flaske og ukrudtsbrænder viser, at uheldet sandsynligvis skyldes utæthed mellem gevind og gasflaske og gevind og brænderen.

Sikkerhedsstyrelsen har efterfølgende testet ubrugte eksemplarer af produkter. De har samme fejl.

- Vores undersøgelser har vist, at selv med værktøj er det nærmest umuligt at spænde gevindet hård nok fast til, at det er tæt. Utætheder medfører risiko for brandfare og i sidste ende eksplosion. I værste fald kan det her koste menneskeliv, siger Arne Hosbond.

Anna fandt efterladt bur ved parkeringsplads i varmen - knust over synet