Pas på hvad du laver på din altan: Mand og kvinde fik uanmeldt besøg af politiet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

17/05/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et par fra Randers fik onsdag besøg af politiet, der havde holdt øje med mandens altan.

Mest læste i dag

Onsdag ringede det på døren hos en 45-årig østjysk mand, der havde besøg af en 34-årig kvinde i sin lejlighed på Vestergade i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Udenfor døren stod politiet, der forinden havde overværet manden i en ulovlighed på sin altan. 

Ordensmagten havde nemlig - ved en tilfældighed - observeret manden i at ryge en joint fra altanen, og det fik dem til at aflægge ham et besøg.

Og det skulle vise sig at være en god idé, for da patruljen først var kommet indenfor i lejligheden, fandt betjentene flere joints, noget hash samt noget amfetamin.

Ligeledes havde den 34-årige kvinde nogle piller og noget amfetamin i sin taske, og derfor blev både kvinde og manden sigtet for besiddelse af narko.