Politiet advarer mod skræmmende mail: De truer med at kidnappe dig!

Skrevet af Henrik R

13/06/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En truende email er i omløb, hvor modtageren afpresses til at betale et større beløb, hvis man ikke vil kidnappes. Rigspolitiet advarer mod denn mail, og de opfordrer til, at man sletter den.

Dagens topnyheder

Rigspolitiet er i øjeblikket ude at advare mod en skræmmende afpresningsmail, der bliver sendt rundt til danskere. Mailen er skrevet på svensk, men den kan for mange virke både truende og troværdig.

Indledningsvist kan modtageren af emailen læse overskriften ‘Ditt liv är i fare’, hvilket betyder, at ens liv er i fare. Derefter lyder beskeden fra den anonyme afsender, at de er en bande der specialisere sig i kidnapning og afpresning. De fortæller, at ens liv er i fare, og hvis du vil redde dig selv, er du nødt til at betale en løsesum.

Hvis ikke man betaler løsesummen, vil de kidnappe en, og så vil de afpresse ens familie for endnu flere penge. Derfor gør man bedst i at gøre, som de siger, og betale pengene via Bitcoins til deres bitcoin-adresse.

Rigspolitiet er dog ikke enige, og de opfordrer en til at slette emailen, og naturligvis undlade at betale de penge, som afsenderen beder om.

“Lige nu er der en afpresningsmail i omløb, hvor afsenderen truer med kidnapning. Får du denne mail, skal du ikke besvare den - men blot slette den,” skriver Rigspolitiet i et opslag på Twitter.

Betal 13.000 kr. eller du bliver kidnappet

Der er mange falske mails i omløb, men de kriminelle bliver bedre og bedre til at virke troværdige. Mailen fra den anonyme afsender kan for nogen virke troværdig, og en mulig kidnapning vil skræmme nogle til at betale.

Oversat fra svensk lyder afpresningsmailen således:

“Hej. Vi er en bande, der specialiserer sig i kidnapning og afpresning. Jeg vil sige, at dit liv er i fare. Du må redde dig selv, ved at betale en løsesum. Betalingen skal foretages via Bitcoin. Køb $2000 (13.000 kr) fra Google,” lyder det, inden afsenderen fortæller hvordan man køber bitcoins.

“Skriv til Google: ‘Hvordan køber man bitcoin’ og overfør derefter beløbet til min bitcoinadresse,” lyder det, hvorefter afsenderen har givet sin særlige anonyme bitcoinadresse, som ikke kan spores.

“Hvis du ikke betaler, kommer vi og kidnapper dig, og ber om en højere pris fra din familie. Du skal hverken fortælle nogen om dette eller gå til politiet. Alle dine bevægelser bliver overvåget. Vi giver dig to dage til at sende pengene,” fortæller bagmændene, inden de slutter af:

“Du kan være sikker på, at dette mareridt slutter, når vi har modtaget beløbet. Forsøg ikke at kontakte os, eftersom dette er en anonym emailadresse, som ikke kan spores. Betal pengene, og så kan du gå tilbage og leve dit normale liv,” lyder det til sidst.

Til politiets opslag stiller en borger ved navn Rune spørgsmål ved, om man ikke burde anmelde afsenderen i forhold til straffelovens paragraf 266 om trusler.

Rigspolitiet fortæller dog, at da der højst sandsynligt er tale om masseafpresning, så er deres erfaring, at der ikke er hensigt til handlingen, og derfor er deres opfordring, at man ikke reagerer.

“Hej @mihtjel Tak for dit spg! I dette konkrete tilfælde er der tale om masseafpresning. Det er vores erfaring fra tidl. sager, at afsenderen i lign. tilfælde ikke har haft hensigt om den handling, vedk. truer med. Derfor anbefaler vi i dette tilfælde, at man ikke reagerer,”