Skræmmende blodrus: Dræbte to kvinder

Foto: Vidar Ruud/NTB/Ritzau Scanpix

Den 40-årige mand kan ikke huske, at han stak sin kæreste 20-25 gange med en kniv.

Politiet blev ringet op en novembermorgen. Det var en rystende stemme, der sagde, at han ville anmelde sig selv. Han havde slået sin kæreste ihjel. 

Det er nu et år efter, at retssagen mod den 40-årige mand begyndte.

Det skriver SE & HØR. 

Han er tiltalt for de brutale mord på sin 31-årige kærste og sin 35-årige ekskærste. 

Telefonsamtalen blev afspillet under retssagen. Han ringede blot fem minutter efter, at han havde taget sin kærestes liv. 

Han havde stukket den unge kvinde, som er Morten Messerschmidts halvsøster, med en kniv 20-25 gange i halsen, brystkasse, ryg og arm.

Hun blev efterladt i en blodpøl på badeværelsesgulvet. 

"Hvordan kan jeg bare slå hende ihjel? Jeg fatter det ikke, jeg fatter det ikke," kan man høre han siger i opkaldet. 

Kan intet huske

Han forklarer i retten, at han intet kan huske fra en uge inden drabet, og indtil han sad i arresten i Storstrøm Fængsel. Han siger, at det kan skyldes et misbrug af amfetamin. 

Mandens forsvarer mener, at han skal frifindes. 

"Han nægter at have haft forsæt til drab," siger Kristian Mølgaard i retten.

Den tiltalte siger, at han ikke kan huske noget, mens han lagde hovedet i hænderne. 

Politiet ankom til adressen, hvor man fandt Morten Messerschmidts halvsøster dræbt. Den 40-årige var dog ikke at finde. 

Gjorde det af med ekskæresten

Han var i en bil på vej til Kundby, hvor han ringer til sin bror. 

"Han går ind i, hvilken overraskelse og hvor nemt det var at stikke kniven ind i hende," lyder det fra broderen.

Politiet hører fra ham igen klokken 05.47. 

"Jeg har lige været i Kundby og har gjort det af med min ekskæreste også." 

Det lykkedes en politimand at få ham overtalt til at køre til politistationen i Holbæk. Han blev anholdt uden dramatik.

Det forventes, at der falder dom denne måned.

 

Dagens Gossip