Skræmte togpassagerer i Helsingør ser mand med økse og ringer til politiet

Ninna Andreasen

396 uger siden

|

15/03/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet sendte tre patruljer. Da de fik fat i øksemanden, viste det sig, at det ikke var det eneste våben, han havde med.

Dagens topnyheder

Der var utryghed på Helsingør Station til morgen, da der i morges sad en mand på en bænk.

Manden sad nemlig med en økse, og det fik bekymrede til at kontakte politiet, skriver Helsingør Dagblad.

Politiet ankom kort efter på stedet med tre patruljevogne.

Øksen viste sig ikke at være det eneste ulovlige, som manden havde på sig. Ud over den havde han også en kniv og to gram hash med.

- Det er en overdrivelse at kalde det terror. Men når der sidder en mand med en økse, bliver vi selvfølgelig bekymret og vågne, og det er derfor, at der bliver sendt tre patruljer, forklarer Henrik Hattel, der er politikommissær hos Nordsjællands Politi.

Manden fik en bøde for ulovlig våbenbesiddelse. En sådan bøde koster minimum 3000 kroner.