Vanvittigt uheld: Ung mand mistede kontrollen

Skrevet af Henrik R

20/07/2020
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Redningsfolk måtte bruge mere end to timer på at få en ung mand ud af den bil, som han mistede kontrollen over.

Dagens topnyheder

Når man ser billederne fra det færdselsuheld der fandt sted på Hovborgvej mellem Vorbasse og Hovborg i løbet af søndagen, så er det en overraskelse, at det ikke gik værre til.

Presse-fotos.dk

Bilen blev nemlig fuldkommen totalskadet, men den 21-årige mand der sad bag rattet, er udenfor livsfare, selvom han sad ‘krøllet sammen’ da politiet ankom til stedet.

Til TV Syd fortæller vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi, at det var en vanskelig opgave for redningsmandskabet at få frigjort den unge mand fra bilen. Derfor måtte de bruge to timer på at få ham fri.

Presse-fotos.dk

“Det var en vanskelig opgave at få den hårdt kvæstede frigjort fra bilen uden at pådrage ham yderligere skader - men efter to timers indsats af redningsmandskab og akutlæge kunne den 21-årige i helikopter flyves til behandling på Odense Universitetshospitals Traumecenter,” fortæller vagtchefen til TV Syd.

Ifølge politiet kom den 21-årige mand kørende alene i sin bil, da han pludselig mistede herredømmet over sin bil. Det vides ikke hvorfor.

Den 21-årige mand kom svært til skade i forbindelse med ulykken, men heldigvis meldes han udenfor livsfare.

Presse-fotos.dk

 

Presse-fotos.dk

 

Presse-fotos.dk