Forside Nyheder Jonas Dal undrer sig over Hareides fravalg af Duncan

Jonas Dal undrer sig over Hareides fravalg af Duncan

Jonas Dal undrer sig over Hareides fravalg af Duncan

Lige nu læser andre

Esbjerg-træner Jonas Dal kan ikke forstå, at Danmarks nyansatte fodboldlandstræner, Åge Hareide, har set bort fra AGF-angriberen Morten “Duncan” Rasmussen i truppen mod Island og Skotland.

Esbjerg tager fredag aften imod AGF i Alka Superligaen, og Jonas Dal ser frem til at møde trænerkollega Glen Riddersholm, som har trukket Morten “Duncan” Rasmussen med fra sin tidligere klub FC Midtjylland

Ifølge Esbjerg-træneren har Riddersholm også overført spillestilen fra sin tid i FCM med hjælp fra den vragede landsholdsangriber.

– AGF har fået et boost og en tro på tingene med Glen. Holdet spiller ligesom FC Midtjylland med samme træner og samme angriber, som de havde i fjor.

Læs også

– Spillet handler om at få “Duncan” sat i scene, og han kan være en ubehagelig modstander for ethvert hold.

– Jeg er lidt overrasket over, at en så dygtig superliga-angriber ikke er udtaget til A-landsholdet, siger Jonas Dal til klubbens hjemmeside.

Opmuntret af søndagens 1-0-sejr over Randers FC jagter Esbjerg den anden hjemmesejr i Superligaen i træk.

Jonas Dal håber, at Esbjerg kan bygge videre på de dyder, holdet viste i kampen mod Randers.

– Og hvis vi tør lidt mere i det offensive spil, uden at det koster bagude, vil det også være fint. Vi vil gerne opnå i stedet for at undgå, og kan vi få en sejr mod AGF, vil vi være på vej mod en rigtig god forårssæson.

– Vi ønsker at kunne kigge opad, og så skal vi i det mindste spille lige op med og helst vinde over AGF, siger Jonas Dal.

Backen Ryan Johnson Laursen og målmand Martin Dubravka er nye i Esbjerg-truppen i forhold til Randers-kampen. Fredagens kamp går i gang klokken 18 på Blue Water Arena.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK