Forside Nyheder Suarez sikrer Uruguay point efter brasiliansk chokstart

Suarez sikrer Uruguay point efter brasiliansk chokstart

Suarez sikrer Uruguay point efter brasiliansk chokstart

Lige nu læser andre

Luis Suarez fejrede natten til lørdag dansk tid sin tilbagevenden til Uruguays landshold ved at score et enkelt mål i VM-kvalifikationskampen mod Brasilien.

Kampen endte 2-2, og dermed fastholder Uruguay sin andenplads i den sydamerikanske kvalifikationspulje.

Næsten to år er gået, siden Suarez bed italieneren Giorgio Chiellini i en kamp under VM i sommeren 2014. Forseelsen kostede Suarez en karantænedom på fire måneder, men først nu er Suarez tilbage på landsholdet.

Uruguay havde vundet tre af holdets fire foregående VM-kvalifikationskampe uden sin stjernespiller, men holdet fik en rædselsfuld start mod Brasilien.

Læs også

Knap var spillet sat i gang, før Douglas Costa bragte hjemmeholdet foran. Og scoringen i første minut blev fulgt op af Renato Augusto, der i det 26. minut gjorde det til 2-0 til Brasilien.

Seks minutter senere lykkedes det Edinson Cavani at reducere for Uruguay, og tre minutter inde i anden halvleg udlignede Luis Suarez til slutresultatet 2-2.

Efter fem spillerunder er Uruguay med ti point på andenpladsen i VM-puljen, hvor de fire øverste kvalificerer sig direkte til VM i Rusland i 2018. Ecuador er etter med 13 point, mens Brasilien, Paraguay og Argentina alle har skrabet otte point sammen.

Næste runde spilles 30. marts.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK