Forside Nyheder Juventus-stjerne slipper billigt fra landskampsuheld

Juventus-stjerne slipper billigt fra landskampsuheld

Juventus-stjerne slipper billigt fra landskampsuheld

Lige nu læser andre

Den italienske storklub Juventus kan efter alt at dømme snart bruge forsvarsprofilen Leonardo Bonucci, selv om han måtte forlade Italiens testkamp mod Tyskland i utide.

Bonucci blev båret ud efter 61 minutter med noget, der kunne ligne en lårskade, men alt tyder på, at han er sluppet billigt.

Juventus oplyser onsdag, at nærmere undersøgelser har vist, at Bonucci ikke fejler noget alvorligt. Klubben regner med, at han så småt kan genoptage træningen efter nogle få dages pause.

Med otte kampe tilbage af sæsonen udkæmper Juventus en hård duel med Napoli om det italienske mesterskab. Torino-klubben har et forspring på tre point til de syditalienske rivaler.

Læs også

Leonardo Bonucci er også fast inventar på det italienske landshold, der til sommer skal til EM i Frankrig.

Italienerne åbner mod Belgien 13. juni og møder også Irland og Sverige i den indledende gruppe.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK