Forside Viralt Stifteren af Corona er død: Nu er alle i hans...

Stifteren af Corona er død: Nu er alle i hans hjemby blevet millionærer

Billede

Lige nu læser andre

Du har formentlig aldrig hørt om byen Cerezales del Condado, men når du læser denne artikel, vil du ønske, at du boede i den. Det skriver Metro.

Cerezales del Condado er en lille, søvnig flække, der ligger i det nordlige Spanien med kun 80 indbyggere.

Det er imidlertid 80 ovenud lykkelige indbyggere, efter byens søn nummer et, Antonino Fernández har skænket alle i sin hjemby en utrolig gave gennem sit testamente.

99-årige Fernández døde tilbage i august i år, og selvom navnet Antonino Fernández formentlig ikke siger dig noget, så kender du helt sikkert det mexicanske øl-mærket Corona, som Fernández var med til at gøre verdensberømt, efter han immigrerede til Mexico i 1949.

Læs også

Antonino Fernández glemte dog aldrig folkene i sin barndomsby, og derfor har han via sit testamente gjort alle byens 80 indbyggere til millionærer.

Corona-bossen blev født i Cerezales del Condado i 1917 som den 11. ud af 13 børn. Hjemmet var fattigt, og Antonino Fernández blev derfor tvunget til at forlade skolen som 14-årig for at arbejde. Da han i 1949 var 32 år gammel immigrerede han til Mexico, hvor han endte med at blive chef for bryggeriet Grupo Modelo, der laver Corona-øllen.

Dette job endte med at gøre den fattige bondesøn til mangemilliardær, og før sin død valgte Antonino Fernández derfor at efterlade hver boboer i sin gamle hjemby cirka 17,5 millioner kroner.

Maximino Sanchez, der er driver byens eneste bar, har fortalt til Diario de León:

– Vi har aldrig haft nogen penge før. Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden Antonino.

Corona har en årlig omsætning på 4,8 milliarder.

 

Læs også

Ads by MGDK