Forside 112 Overraskende fund i lastbil fyldt med meloner ved den tyske...

Overraskende fund i lastbil fyldt med meloner ved den tyske grænse

Simon Skovmand

Udlændingekontrolafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi gjorde et opsigtsvækkende fund torsdag, da de kontrollerede en lastbil ved grænsen i Padborg.

Lige nu læser andre

Politiet anholdt i går, torsdag, en 20-årig mand fra Afghanistan, der var kommet illegalt ind i Danmark via en lastbil fyldt med meloner. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den unge mand blev opdaget, da en lastbil med et større parti meloner skulle omlæsses i Padborg. 

– Manden lå gemt i bunden af et læs meloner, der var stablet i bure. Ifølge den afghanske mands egne oplysninger havde han gemt sig i lasten i flere dage, oplyser politiet.

Læs også

Den 20-årige afghaner var stærkt dehydreret og forkommen, da han blev fundet. Politiet bragte ham til behandling på sygehuset, og han meldes uden for livsfare.

Manden har nu søgt om asyl i Danmark.

– Politiet er i gang med at efterforske sagen og kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

14-årig gik tur med sin hvalp og forsvandt sporløst – nu har politiet gjort et uhyggeligt fund

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: