En far og hans to børn blev tirsdag fundet døde i deres hjem på Sydfyn.
Lige nu læser andre
Fyns Politi rykkede tirsdag 3. april ud til et frygteligt syn på Nørregårdsvej i Stenstrup på Sydfyn.
To børn blev fundet dræbt på adressen, og børnenes 47-årige far havde taget sit eget liv. Der er tale om en pige på seks år og en dreng på otte år.
– Politiet blev alarmeret og skaffede sig adgang til stedet, fordi en pårørende var bekymret for børnene, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Gerningsstedet blev undersøgt tirsdag aften i samarbejde med kriminalteknikere og retsmedicinere.
Læs også
– Sammenholdt med den øvrige efterforskning er det politiets opfattelse, at børnene blev dræbt tidligere på tirsdagen af deres far. Motivet skal formentlig findes i familiemæssige uoverensstemmelser, oplyser politiet.
Under hensyn til sagens karakter, som der står i pressemeddelelsen, ønsker politiet ikke at oplyse yderligere detaljer om fremgangsmåde eller lignende.
Familiens pårørende er underrettet.