Torsdag varsler DMI farligt vejr i form af både kraftig regn og torden i store dele af landet.
Lige nu læser andre
En koldfront med voldsomt vejr bevæger sig lige nu ind over Jylland og vil langsomt ramme resten af landet i løbet af torsdagen. Sådan lyder den alvorlige advarsel fra DMI, der på deres hjemmesiden ligefrem varsler farligt vejr.
Især i Nord- og Midtjylland samt den nordlige del af Sjælland, inklusive København er der risiko for skybrud og torden.
– Risikoen for skybrud og kraftig regn er størst i den sydlige og vestlige del af landet, og DMI har derfor udsendt et varsel, mens risikoen for skybrud er mindre i resten af landet, skriver DMI på deres hjemmeside.
Læs også
Klokken 12 er der endnu tørt og solrigt i den østlige del af landet, men i løbet af dagen vil der blive mere skyet med spredte regn- og tordenbyger.
Varslet i denne del af landet lyder fra klokken 15 til midnat.
– Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 min samt risiko for kraftig torden, lyder advarslen fra DMI.

Tilmed advarer man om, at torden kan medføre fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer samt risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.
De kraftige tordenbyer kan i den østlige del af landet også resultere i voldsomme hagl.
Hos vejrtjenesten frygtes det, at de kraftige skybrud kan resultere i oversvømmelser flere steder.
– Kraftig regn og skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed,’ skriver DMI.
Af samme grund har DMI i forbindelse med tidligere skybrud anbefalet, at man lukker vinduer, døre og ventilationshuller i ydervæggene. På den måde undgår man, at vandet løber ind via eventuelle tagvinduer eller kælderdøre.
Det anbefales desuden, at man tjekker, at afløb og tagrender er fri for blade
I løbet af weekenden vil en svag front passere landet østfra, efterfulgt af lunere og mere tør luft. Sidst i perioden ventes et nordvestgående lavtryk at passere lige øst om Danmark og vejret bliver mere ustabilt.