Forside Nyheder Brasiliens anfører: Nu må vi vinde VM for Neymar

Brasiliens anfører: Nu må vi vinde VM for Neymar

Brasiliens anfører: Nu må vi vinde VM for Neymar

Lige nu læser andre

Neymars VM-farvel er et hårdt slag for Brasiliens fodboldlandshold, men nu må resten af spillerne vise, at de kan spille sammen og vinde uden superstjernen i frontkæden.

Det siger Brasiliens anfører, Thiago Silva, efter at Neymar er færdig ved slutrunden på grund af en brækket ryghvirvel.

– Neymar er en meget vigtig spiller for os, vi er meget afhængige af ham. Men denne situation kan muligvis forandre os – lad os vinde VM for Neymar. Det kan bringe holdet yderligere sammen, siger Thiago Silva.

Holdkammerat Oscar mener også, at Neymars VM-exit er bittert for Brasilien.

Læs også

– Vi kommer til at savne ham. Hvem der end skal erstatte ham, så skal vedkommende spille som en del af holdet og slå Tyskland, siger Oscar.

Neymar brækkede en ryghvirvel i fredagens kvartfinale, da Colombias Juan Zuniga ramte FC Barcelona-angriberen med knæet. Neymar græd i smerte, da han blev båret fra banen i de sidste minutter af kampen, som Brasilien vandt 2-1.

Brasiliens anfører nægter at skyde skylden for Neymars rygskade på Zuniga.

– Zuniga er ikke en skidt fyr, men i denne situation var han ikke særlig fornuftig, siger Thiago Silva, som heller ikke er med i tirsdagens VM-semifinale mod Tyskland på grund af karantæne.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK