Forside Nyheder Diego Costa får en femårig kontrakt hos Chelsea

Diego Costa får en femårig kontrakt hos Chelsea

Diego Costa får en femårig kontrakt hos Chelsea

Lige nu læser andre

På julis første dag meddelte Premier League-klubben Chelsea, at den havde købt Diego Costa af den spanske klub Atlético Madrid.

Nu skriver den engelske klub på sin hjemmeside, at de sidste detaljer i kontrakten er på plads. Diego Costa bliver ansat på en femårig kontrakt i London-klubben.

– Jeg er meget glad for at skrive under med Chelsea. Alle ved, at det en stor klub i en meget stærk liga, og jeg glæder mig meget til at starte i England med en fantastisk træner og fantastiske holdkammerater.

– Efter at have spillet mod Chelsea sidste år ved jeg, hvor meget kvalitet truppen besidder, siger Diego Costa til Chelseas hjemmeside.

Læs også

Diego Costa spillede en hovedrolle i sidste sæson, da Atlético for første gang i 18 år vandt det spanske fodboldmesterskab og kvalificerede sig til finalen i Champions League.

Den fysisk stærke angriber lavede 27 mål i den spanske liga og 36 mål i alt i sæsonen, hvilket ifølge engelske medier har fået Chelsea til at betale 300 millioner kroner for ham.

Diego Costa er født og opvokset i Brasilien, men har boet i Spanien længe nok til at få spansk pas. Tidligere på året valgte han at repræsentere det spanske landshold og var med i Spaniens VM-trup i Brasilien, hvor han spillede to kampe.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK