Forside Nyheder Ung mand truede sig til cigaretter med splatterpistol

Ung mand truede sig til cigaretter med splatterpistol

Ung mand truede sig til cigaretter med splatterpistol

Lige nu læser andre

En ung mand er tidlig tirsdag morgen blevet anholdt, efter der natten til tirsdag blev begået et røveri mod en Shell-tank i Frederikshavn.

Det drejer sig om en 22-årig mand fra området, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jan Stagsted.

– Han er blevet kørt på politigården i Frederikshavn, siger vagtchefen.

Den mistænkte menes at være den person, som efter midnat truede sig til en større beholdning af cigaretter. Politiet fik anmeldelsen om røveriet mod Shell-tanken, der ligger på Danmarksgade i Frederikshavn, klokken 01.16.

Læs også

Manden viftede med en splatterpistol og fik udleveret cirka 30 pakker cigaretter. Derefter løb han fra stedet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK