Forside Nyheder Hollænder får 14 års fængsel for at smugle narko

Hollænder får 14 års fængsel for at smugle narko

Hollænder får 14 års fængsel for at smugle narko

Lige nu læser andre

En 41-årig mand fra Holland blev torsdag ved Retten i Sønderborg idømt 14 års fængsel for indsmugling af blandt andet 27 kilo amfetamin og cirka et kilo MAMA, også kaldet ecstasy.

Han fik også indrejseforbud i Danmark for bestandig, oplyser anklager Sune Løvtrup, Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Det er en meget stor mængde narkotika med en styrke, der på gadeplan svarer til 100 kilo og en værdi på i omegnen af 13 millioner kroner, siger Sune Løvtrup.

Anklageren havde i retten bedt om, at hollænderen blev idømt den maksimale straf i den slags sager på 16 års fængsel, men retten mente, at det var en formildende omstændighed, at mandens rolle alene var et fungere som kurer.

Læs også

– Men jeg er bestemt ikke utilfreds med de 14 år. Det er rigtig godt, at Syd- og Sønderjyllands Politi opsnappede denne store mængde narkotika, så den ikke kommer i omsætning i vores samfund. Det kan vi alle være godt tilfredse med, siger Sune Løvtrup.

Den store mængde narkotika blev fundet under gulvet i en bil i et skjult rum bag en lem, der kunne åbnes med en fjernbetjening.

Bilen blev den 20. februar standset i en rutinekontrol på motorvejen ved Padborg. Betjentene fattede mistanke og ransagede bilen. Det var politiets særlige narkohunde, der snusede sig frem til narkotikaen.

Den 41-årige mand har udbedt sig betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen i håb om at få mildnet straffen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK