Forside Nyheder Falcao sænker Arsenal med første mål efter comeback

Falcao sænker Arsenal med første mål efter comeback

Falcao sænker Arsenal med første mål efter comeback

Lige nu læser andre

Fodboldspilleren Radamel Falcao blev søndag matchvinder, da AS Monaco besejrede Arsenal 1-0 i træningsturneringen Emirates Cup.

Den colombianske stjerneangriber, der lørdag gjorde comeback som indskifter mod Valencia i samme turnering, var med fra start i kampen mod Arsenal på Emirates Stadium i London.

Radamel Falcao afgjorde kampen, da han headede 1-0-scoringen i mål efter 37 minutter. 12 minutter inde i anden halvleg blev angriberen skiftet ud.

Colombianeren blev knæskadet i januar, og han gik derfor glip af VM i Brasilien.

Læs også

Arsenal havde for første gang Alexis Sánchez med i startopstillingen. Klubben har hentet den stærke chilenske offensivspiller i FC Barcelona.

Alexis Sánchez var tæt på at score i anden halvleg, inden han lod sig udskifte efter 73 minutter.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK