Forside Nyheder Luis Suarez får sin endelige dom torsdag eftermiddag

Luis Suarez får sin endelige dom torsdag eftermiddag

Luis Suarez får sin endelige dom torsdag eftermiddag

Lige nu læser andre

Den internationale sportsdomstol (CAS) kommer med en afgørelse i den meget omtalte sag om fodboldspilleren Luis Suarez’ bide-karantæne torsdag omkring klokken 15.

Det oplyser CAS i en pressemeddelelse.

Det internationale fodboldforbund (Fifa) idømte Uruguay-angriberen en karantæne på ni landskampe og fire måneders udelukkelse fra al fodbold, efter at han havde bidt italieneren Giorgio Chiellini under en kamp ved sommerens VM-slutrunde i Brasilien.

Det er tredje gang i karrieren, at Suarez fik en karantæne for at bide en modstander. Efterfølgende har både Uruguays fodboldforbund, Suarez selv og spillerens nye klub, FC Barcelona, anket karantænen til CAS. Der var høring i sagen hos CAS fredag i sidste uge.

Læs også

Karantænen betyder, at Suarez ikke kan spille for Uruguay ved Copa America i 2015, og han kan ikke tørne ud for Barcelona før 25. oktober. Barcelonas første ligakamp spilles 24. august.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK