Forside Nyheder Skadet Martin Braithwaite melder afbud til landskampe

Skadet Martin Braithwaite melder afbud til landskampe

Skadet Martin Braithwaite melder afbud til landskampe

Lige nu læser andre

Angrebsproblemerne på det danske A-landshold fortsætter. Søndag måtte Martin Braithwaite melde afbud til de forestående landskampe, efter han lørdag aften blev skadet i en kamp for sin franske klub, Toulouse. Det meddeler DBU.

Den tidligere Esbjerg-spiller er blevet skannet, og den viste, at han har pådraget sig en ledbåndsskade i knæet, som formodentligt betyder et par ugers pause.

I stedet har landstræner Morten Olsen udtaget FC Københavns Andreas Cornelius, der oprindeligt var udset til at skulle spille på U21-landsholdet.

– Som jeg tidligere har nævnt, så havde vi først regnet med at tage “Corner” med efter U21-landsholdets kamp mod Rusland den 3. september, men situationens alvor gør, at vi bliver nødt til at inkludere Andreas på A-landsholdet allerede nu, siger Olsen.

Læs også

Truppen træner første gang mandag. Onsdag møder holdet Tyrkiet i en testkamp i Odense. Fire dage senere gælder det den første kvalifikationskamp til EM mod Armenien i København.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK