Forside Nyheder Silkeborg satser endnu hårdere på egne talenter

Silkeborg satser endnu hårdere på egne talenter

Silkeborg satser endnu hårdere på egne talenter

Lige nu læser andre

Oprykkerne fra Silkeborg var den superligaklub, som var mindst aktiv i sommerens transfervindue. Kun angriberen Nicolaj Agger blev hentet til klubben fra Vejle.

Det bliver klubbens egne talenter, der skal satses på i fremtiden, da der ikke er økonomi til at købe dyre stjerner til holdet.

I de kommende år bliver en af Silkeborgs største udfordringer at integrere ungdomsholdenes mange talenter på førsteholdet. For at intensivere det arbejde opruster klubben på talentfronten.

I første omgang styrker Silkeborg den ledelsesmæssige håndtering af overgangen fra talent til profil ved at gøre talentchef Jesper Stüker til medlem af det udvalg i den professionelle afdeling, der træffer de sportslige beslutninger, oplyser klubben.

Læs også

Udvalget består i dag af sportschef Peder Knudsen, cheftræner Jesper Sørensen og direktionen ved økonomidirektør Claus Christensen og direktør Kent Madsen.

– Det netop afsluttede transfervindue er jo et godt eksempel på, at vores primære kilde til forstærkning skal komme fra vores egen talentsektor.

– Her bliver det en nøgleindsats at integrere talenterne i vores førsteholdstrup, og derfor opruster vi den ledelsesmæssige indsats, siger Peder Knudsen til klubbens hjemmeside.

– Vi har valgt at satse mange ressourcer på talentudvikling, og det ser vi resultatet af nu. Nu giver vi det et ekstra hak opad i håb om at se endnu flere talenter, vi selv har udviklet, folde sig ud på vores førstehold, fortæller sportschefen.

Den organisatoriske ændring er blot første skridt i en øget indsats, der på sigt også vil omfatte tilførsel af flere ledelsesmæssige ressourcer til talentafdelingen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK