Forside Nyheder FAKTA: Avancerede hackerangreb rammer Danmark

FAKTA: Avancerede hackerangreb rammer Danmark

FAKTA: Avancerede hackerangreb rammer Danmark

Lige nu læser andre

* Særligt avancerede hackerangreb kaldes i fagsprog APT-angreb – Advanced Persistent Threat.

* En APT er et særligt avanceret, målrettet og vedholdende hackerangreb. Angriberne får adgang til et netværk ved benytte sig af sårbarheder i den software, som den angrebne part bruger.

* Endvidere bruger angriberne specialfremstillede hackerværktøjer, der gør dem i stand til at skjule sig i et kompromitteret netværk.

* APT-angreb sker oftest med sigte på at udøve spionage, særligt industrispionage, og det er derfor meget sandsynligt, at det ofte er statssponserede aktører, der står bag, vurderer Center for Cybersikkerhed.

Læs også

* Centeret i Forsvarets Efterretningstjeneste har kendskab til, at danske myndigheder tidligere har været udsat for APT-angreb.

* Endvidere har et antal danske virksomheder, herunder virksomheder af betydelig størrelse og betydning for Danmark, været udsat for tilsvarende angreb.

* Center for Cybersikkerhed vurderer, at det er meget sandsynligt, at statsstøttede hackere står bag angrebene, og at danske myndigheder, virksomheder og organisationer fortsat vil blive udsat for APT-angreb.

* Samtidig vurderer Center for Cybersikkerhed, at det er sandsynligt, at flere myndigheder, virksomheder og organisationer allerede er blevet kompromitteret via APT-angreb uden at vide det.

Kilde: Trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed, Forsvarets Efterretningstjeneste.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: