Forside Nyheder Irakiske kurdere vil sende soldater til Syrien

Irakiske kurdere vil sende soldater til Syrien

Irakiske kurdere vil sende soldater til Syrien

Lige nu læser andre

Kurdiske soldater fra Irak skal hjælpe de kurdiske styrker i den syriske by Kobani med at bekæmpe den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det oplyser formanden for det kurdiske selvstyreparlament i den irakiske by Erbil, Yusef Mohammed Sadeq, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten for det kurdiske selvstyre i Irak, Massud Barzani, har i et brev til lovgiverne bedt om den nødvendige tilladelse til at sende soldaterne af sted, og det har han altså fået.

– De kurdiske parlament besluttede at sende styrker til Kobani for at støtte dem, der kæmper i Kobani, og for at beskytte byen, siger Yusef Mohammed Sadeq.

Læs også

Det står ikke umiddelbart klart, om den irakiske regering i Bagdad vil samarbejde med det kurdiske selvstyre om at blande sig i Syriens blodige borgerkrig.

Den strategisk vigtige by Kobani, der ligger tæt på den tyrkiske grænse, er blevet en vigtig slagmark i kampen mod IS, der også kontrollerer store dele af Irak.

Kurdiske styrker har spillet en ledende rolle i bekæmpelsen af IS i det nordlige Irak, efter at den irakiske hær nærmest kollapsede under gruppens offensiv i juni, hvor store dele af Irak blev indtaget.

Irakisk Kurdistan har sine egne sikkerhedsstyrker, regering, grænser og flag, men er afhængig af økonomisk støtte fra Bagdad.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK