Forside Nyheder Inter ansætter tidligere mestertræner

Inter ansætter tidligere mestertræner

Inter ansætter tidligere mestertræner

Lige nu læser andre

Roberto Mancini bliver træneren, som skal forsøge at få storklubben Inter tilbage til toppen af italiensk fodbold. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Den 49-årige Mancini blev nævnt som den forventede afløser, da Inter tidligere fredag fyrede Walter Mazzarri på grund af en svag sæsonstart.

Mancini har tidligere kastet glans over Milano-klubben, da han stod i spidsen som træner for klubben fra 2004 til 2008.

I den periode står Inter noteret for tre italienske mesterskaber i 2005/06, 2006/07 og 2007/08. Det første af mesterskaberne blev dog vundet som en skrivebordssag, efter Juventus blev frataget titlen.

Læs også

Efterfølgende var han fra 2009 til 2013 manager i Manchester City, som han førte til tops i Premier League i sæsonen 2011/12.

Senest har han været træner i tyrkiske Galatasaray, hvor han stoppede denne sommer.

Nu overtager han et Inter-hold, der ligger helt nede som nummer ni i Serie A med 12 point op til topholdet Juventus.

Klubben har haft svært ved at hænge på i toppen i de seneste år, og i tre sæsoner på stribe er det ikke lykkedes at kvalificere sig til Champions League.

Mancinis første opgave i Serie A bliver i øvrigt lidt af et brag, når Inter næste søndag møder lokalrivalen Milan.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK