Forside Nyheder FAKTA: De seneste års store forandringer af folkeskolen

FAKTA: De seneste års store forandringer af folkeskolen

FAKTA: De seneste års store forandringer af folkeskolen

Lige nu læser andre

Skolelukninger, mindre specialundervisning, nye arbejdstidsregler og en skolereform med blandt andet længere skoledage for alle elever har sat præg på folkeskolen i de senere år.

Se reformerne her:

* I foråret 2012 blev der vedtaget en ny inklusionslov, som betyder, at elever, der før har modtaget specialundervisning i højere grad skal rummes i folkeskolen.

* I slutningen af 2012 krævede KL et opgør med lærernes arbejdstidsregler i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Kravet lød blandt andet, at lærerne skulle være på skolen i hele arbejdstiden, men lærerne protesterede. Det endte med en lockout af lærerne og et regeringsindgreb i 2013, som betød nye arbejdstidsregler på skolerne.

Læs også

* De nye arbejdstidsregler er en væsentlig del af finansieringsgrundlaget for den reform af folkeskolen, som regeringen vedtog i 2013 sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Reformen betyder blandt andet længere skoledage og at skolerne er forpligtet til at tilbyde lektiehjælp.

* Samtidig bliver mange små skoler lukket eller slået sammen rundt om i kommunerne. Mellem 2009 og 2013 blev 333 danske folkeskoler nedlagt, viser tal fra Undervisningsministeriet ifølge Politiken. 103 af dem er lukket helt, mens 230 er lagt sammen med andre skoler.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK