Forside Nyheder Napoleons hat bliver solgt for 14 millioner

Napoleons hat bliver solgt for 14 millioner

Napoleons hat bliver solgt for 14 millioner

Lige nu læser andre

En af Napoleon Bonapartes hatte blev søndag solgt til en sydkoreansk samler for 1,9 millioner euro (14 millioner kroner) på en auktion i Frankrig.

Den filtede bæverskindshat "bicorne" med to karakteristiske spidser er en af 19 stadigt eksisterende stykker hovedbeklædning fra den franske kejsers garderobe.

Hatten blev solgt af familien Grimaldi i Monaco, og prisen endte med at blive næsten fem gange så høj som vurderingen på mellem 300.000 og 400.000 euro.

Den blev solgt på en auktion i det franske auktionshus Binoche et Giquello ved et særligt arrangement i Fontainebleau, 60 kilometer syd for Paris.

Læs også

Under sit kejserdømme fra 1804-1814 og igen i 1815 skulle Napoleon have haft omkring 120 hatte i sit velassorterede klædeskab.

Napoleon Bonaparte bar sine hatte på tværs af hovedet, så han nemt kunne genkendes på slagmarken.

To eller tre af de stadigt eksisterende hatte er i private samlinger, mens resten findes på museer verden over.

/ritzau/AFP

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: