Forside Nyheder Lig er skyllet op på vestsjællandsk strand

Lig er skyllet op på vestsjællandsk strand

Lig er skyllet op på vestsjællandsk strand

Lige nu læser andre

Et lig er tirsdag eftermiddag skyllet i land ved Mullerup Havn, der ligger på Vestsjælland nær Slagelse og Korsør. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Liget blev fundet i vandkanten omkring klokken 14 tirsdag. Politiet har ikke mistanke om, at den omkomne er død som følge af en forbrydelse.

Liget er tilsyneladende blevet opløst i vandet, så det er dele af et lig, der er skyllet i land ved strandkanten.

– Det består af dele. Det bærer præg af at have ligget i vandet i længere tid, men vi er sikre på, at det er et lig. Vi kan endnu ikke sige, hvor længe det har været i vandet, eller hvor længe det har ligget på stranden, siger vagtchef Lars Galasz ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også

En omfattende efterforskning går nu i gang for at fastslå den omkomnes identitet, og om der ligger en forbrydelse bag.

Som reglerne foreskriver, efterforsker politiet sagen som en forbrydelse, selv om mistanken ikke peger i den retning.

– Vi ved, at der er flere personer, der er savnet i Danmark, men umiddelbart siger det os ikke noget, så det bliver en stor undersøgelse med dna og så videre.

– Det kommer et ligsyn i morgen, og så overfører vi delene til Retsmedicinsk Institut, så vi kan fastslå dødsårsag og identitet, siger vagtchefen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK