Forside Nyheder Pirlos kanonkugle sikrer Juventus sejren i overtiden

Pirlos kanonkugle sikrer Juventus sejren i overtiden

Pirlos kanonkugle sikrer Juventus sejren i overtiden

Lige nu læser andre

Et langskud fra Andrea Pirlo udløste søndag en sen sejr til Juventus.

I kampens vel nok sidste angreb i tre minutters overtid hamrede midtbanespilleren på mål fra 25 meters afstand og sikrede Serie A’s tophold en sejr på 2-1 over lokalrivalerne fra Torino.

Juventus var et kvarter tidligere blevet reduceret til 10 spillere, efter at Stephan Lichtsteiner havde modtaget sin anden advarsel efter en hensynsløs tackling. Det lå derfor ikke i kortene, at værterne skulle tage den fjerde ligasejr i træk.

Arturo Vidal bragte Juventus i front før pausen på et straffespark, men stillingen var 1-1 efter de første 45 minutter, da Bruno Peres fik udlignet for Torino.

Læs også

Juventus topper Serie med 34 point foran AS Roma med 28. Romerne møder senere søndag aften Inter fra midten af rækken.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK