Forside Nyheder Thierry Henry stopper karrieren og går på tv

Thierry Henry stopper karrieren og går på tv

Thierry Henry stopper karrieren og går på tv

Lige nu læser andre

Efter 20 år som professionel fodboldspiller har Thierry Henry besluttet sig for at stoppe karrieren.

Den 37-årige franskmand meddeler tirsdag, at han ikke forlænger sin kontrakt med New York Red Bulls.

I stedet vil han fra og med næste år arbejde som ekspertkommentator for den britiske tv-station Sky Sports.

– Det har været en utrolig rejse, og jeg vil gerne takke alle fans, holdkammerater og andre, der har været involveret i AS Monaco, Juventus, Arsenal, FC Barcelona, New York Red Bulls og selvfølgelig det franske landshold.

Læs også

– Alle har været med til at gøre min tid i fodbolden til noget ganske særligt, skriver han i en pressemeddelelse.

Til Thierry Henrys meritter hører først og fremmest VM-titlen i 1998 og europamesterskabet i 2000.

Samtidig har han vundet mesterskaber med Monaco, Arsenal og Barcelona, med hvem han også vandt Champions League i 2009.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK