Forside Nyheder Atlético Madrid sikrer gigantmøde mod Real trods flop

Atlético Madrid sikrer gigantmøde mod Real trods flop

Atlético Madrid sikrer gigantmøde mod Real trods flop

Lige nu læser andre

Fodboldgiganterne Atlético Madrid og Real Madrid mødes i 1/8-finalerne i den spanske pokalturnering, Copa del Rey.

Det er officielt et faktum, efter at Atlético Madrid torsdag aften gik videre efter en samlet 5-2-triumf over L’Hospitalet fra den tredjebedste række.

De spanske mestre havde mere eller mindre booket mødet med bysbørnene fra Real før returkampen, for Atlético Madrid havde besejret L’Hospitalet 3-0 på udebane i den første kamp.

Det var alligevel noget af en flovmand for det reservespækkede Atlético-mandskab, at klubben kun formåede at få 2-2 hjemme på Vicente Calderón i returmødet.

Læs også

Mario Mandzukic bragte favoritterne foran 1-0 i første halvleg, men midt i anden halvleg fik Rubén Alcaraz udlignet for L’Hospitalet.

Mario Mandzukic sendte herefter igen Atlético på sejrskurs, men Rubén Alcaraz udlignede igen seks minutter før slutfløjtet.

Elche kom også videre til 1/8-finalerne med en 1-0-sejr hjemme over Valladolid. Den første kamp var endt uden mål.

Elche får i 1/8-finalerne fornøjelsen af at møde FC Barcelona.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK