Forside Nyheder Gudmundsson: Mange 50-50-kampe i Danmarks VM-gruppe

Gudmundsson: Mange 50-50-kampe i Danmarks VM-gruppe

Gudmundsson: Mange 50-50-kampe i Danmarks VM-gruppe

Lige nu læser andre

Det mandlige danske håndboldlandshold har som målsætning at spille med om medaljerne ved VM i Qatar, der begynder på torsdag.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson advarer dog mod at tro, at Danmark bare spadserer igennem gruppe D, hvor fire af de seks hold går videre til 1/8-finalerne.

– Det er vores målsætning at komme i semifinalen, men det er en svær vej, det er en svær pulje, siger islændingen, der for første gang står i spidsen for Danmark ved en slutrunde.

Danmark møder i kronologisk rækkefølge Argentina, Saudi-Arabien, Tyskland, Rusland og Polen i gruppen, hvor den første kamp mod Argentina bliver spillet på fredag.

Læs også

Gudmundur Gudmundsson forudser adskillige lige kampe for Danmark i gruppen.

– Vi møder meget gode hold, der er mange 50-50-kampe. Argentina må vi aldrig undervurdere, mens vi selvfølgelig skal slå Saudi-Arabien.

– Men det er 50-50 mod Tyskland, Rusland og Polen, så det er en meget hård gruppe, siger landstræneren.

Danmark er nået frem til finalen ved de seneste to VM-slutrunder. I 2011 tabte holdet til Frankrig og i 2013 til Spanien.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK