Forside Nyheder Australien lider overraskende nederlag ved Asian Cup

Australien lider overraskende nederlag ved Asian Cup

Australien lider overraskende nederlag ved Asian Cup

Lige nu læser andre

Værtsnationen Australien stiller op som favorit ved Asian Cup, men lørdag måtte holdet se sig slået i den afgørende kamp om at vinde gruppe A. Dermed får Australien en sværere vej frem mod finalen.

Modstanderen Sydkorea skulle vinde for at tage gruppesejren og gjorde det i kraft en sejr på 1-0.

Det var i øvrigt tredje gang ud af lige så mange mulige, at Sydkorea vandt med netop cifrene 1-0. Australien havde vundet sine to første kampe med sammenlagt 8-1 og var også af den grund favorit.

Men Sydkorea havde igen defensiven i orden og scorede selv ved Lee Jeong-hyeop.

Læs også

Resultatet betyder, at Sydkorea i kvartfinalen skal møde enten Saudi-Arabien og Uzbekistan.

Australien skal i sin kvartfinale møde Kina, der har sikret sig førstepladsen i gruppe B. I semifinalen risikerer Australien at skulle møde den forsvarende mester Japan.

Japan vandt 2011-finalen over netop Australien.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK