Forside Nyheder Norsk sprinter triumferer i Paris-Nice

Norsk sprinter triumferer i Paris-Nice

Norsk sprinter triumferer i Paris-Nice

Lige nu læser andre

Det blev til norsk sejr, da 1. etape af cykelløbet Paris-Nice blev kørt mandag.

Alexander Kristoff var hurtigst på den 196,5 kilometer lange etape fra Saint-Rémy-lès-Chevreuse til Contres.

Katusha-rytteren afviste i spurten franske Nacer Bouhanni fra Cofidis-holdet.

– Jeg er virkelig glad, siger Alexander Kristoff ifølge VeloNews.

Læs også

– Det er min første etapesejr i Paris-Nice, det er et skridt fremad for mig. Nogle af de bedste i verden er med her, siger nordmanden.

Søndag vandt polakken Michal Kwiatkowski prologen i Paris-Nice.

Den regerende verdensmester fra Etixx-Quick Step-holdet er fortsat iført førertrøjen efter mandagens etape.

Australieren Rohan Dennis fra BMC-holdet er nummer to.

En anden Etixx-Quick Step-rytter Tom Boonen måtte udgå af Paris-Nice på mandagens etape.

Den tidligere verdensmester fra Belgien styrtede undervejs på etapen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK