Forside Nyheder Boksebrag: Billigste billet koster over 10.000 kroner

Boksebrag: Billigste billet koster over 10.000 kroner

Boksebrag: Billigste billet koster over 10.000 kroner

Lige nu læser andre

Billetter til det længe ventede boksebrag mellem Floyd Mayweather Jr. og Manny Pacquiao bliver dyre.

Arrangørerne af kampen, som finder sted 2. maj i MGM Grand i Las Vegas, oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at billetterne vil koste mellem 1500 og 7500 dollar – svarende til 10.500-52.900 kroner.

Det er endnu uvist, hvor mange billetter, der sælges til offentligheden.

Det er ventet, at størstedelen af billetterne går til storgamblere i Las Vegas og kendisser, som ønsker at se braget fra nærmeste hold. Kapaciteten i MGM Grand er på 16.800 tilskuere.

Læs også

At boksekampen bliver et tilløbsstykke, kan der ikke være to meninger om. Ved onsdagens pressemøde – i øvrigt det eneste inden kampen – var 600 forskellige medier fra alverdens hjørner til stede.

Kampen forventes at slå alle pay-per-view-rekorder. Det forventes, at kampen sælges for 100 dollar per husstand, svarende til 700 kroner.

– Dette er en kamp, som verden ikke må gå glip af, lød det fra Mayweather Jr., mens Pacquiao tilføjede:

– Dette er, hvad I har ventet på i fem år. Vi vil gøre det bedste for at gøre jer glade 2. maj.

Pacquiao og Mayweather Jr. regnes for de bedste pund-for-pund-boksere i deres generation.

Pacquiao har været verdensmester i otte forskellige vægtklasser og har en rekordliste på 57 sejre, to gange uafgjort og fem nederlag.

Mayweather Jr. er noteret for lutter sejre i sine 47 kampe.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK