Forside Nyheder FCM sikrer finalehattrick med ny sejr over Team Tvis

FCM sikrer finalehattrick med ny sejr over Team Tvis

FCM sikrer finalehattrick med ny sejr over Team Tvis

Lige nu læser andre

Der var absolut ingen spænding om det samlede udfald, da FCM Håndbold lørdag spillede sig i DM-finalen for tredje sæson i træk.

Træner Helle Thomsens mandskab vandt i den anden semifinale med 31-28 hjemme over Team Tvis Holstebro, og dermed er FCM klar til finalen med samlet 56-47.

Kampen i den langt fra udsolgte IBF Arena i Ikast blev overværet af 1627 tilskuere.

Stine Jørgensen og Nycke Groot var toneangivende for FCM Håndbold med hver syv scoringer.

Læs også

Team Tvis Holstebro førte ikke en eneste gang i kampen, og FCM Håndbold førte 17-12 ved pausen i den ensidige kamp.

Team Tvis må nøjes med at spille om bronze.

I finalen skal FCM Håndbold møde enten Team Esbjerg eller Viborg HK’s forsvarende DM-guldvindere.

Team Esbjerg, der vandt grundspillet, vandt den første kamp med 26-25 på udebane.

Returkampen i Esbjerg bliver spillet søndag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK