Forside Underholdning Katjas nye spil får familien ud i naturen

Katjas nye spil får familien ud i naturen

Katjas nye spil får familien ud i naturen
Foto: Heidi Maxmiling.

Katja er kvinden bag en række populære spil, der får familien til at tale sammen. Nu har hun begået et nyt spil, der får hele familien ud i naturen.

Lige nu læser andre

Efter et år med Corona er det mere populært end nogensinde før at gå tur. Men nogle gange er det måske svært at komme afsted eller måske har man gået den samme tur massevis af gange. Men der er hjælp på vej! 

En ny udgave af det populære familie-samtalespil, Small Talk Big Questions, som er lavet i samarbejde med Cosmo Child, indeholder nemlig 72 kort med spørgsmål og aktiviteter, som kan bruges i og omkring naturen. På den måde kan hele familien kommer ud i naturen, mens de ‘spiller spil’.

Vi har talt med Katja Bamberger Bro, skaberen af det nye spil, og bedt hende sætte et par ord på.

“For mig er fokus på samtale og nærvær noget af det vigtigste i en familie. Når vi taler sammen og giver hinanden udelt opmærksomhed, får vi en langt bedre forståelse for hinanden og efter den forgangne tid med nedlukninger, online undervisning og stigende ensomhed blandt børn og voksne, er det vigtigere end nogensinde før, at vi er opmærksomme på hinanden og taler om vores liv, drømme og følelser” fortæller Katja Bamberger Bro, stifter af Small Talk Big Questions, inden hun fortsætter:

Læs også

“Jeg modtager ofte henvendelser fra familier, som har taget en stak Small Talk-kort med i hånden, når de har gået tur og fået nogle helt nye samtaler, som har gjort deres tur helt ’magisk’, som nogen siger. Så da Cosmo Child foreslog, at vi sammen lavede et spil omkring naturen, hvor de lavede aktiviteter og jeg spørgsmål, var jeg straks med på ideen’ siger Katja om det nye Small Talk-spil, som altså nu udkommer i sin 7. version på bare tre år.

Fokus på anti-mobning

Med Naturkortene sætter Small Talk og Cosmo Child deres fælles fokus om trivsel og nærvær i familien forrest. De opfordrer til, at man bruger flere timer sammen som familie og gerne i naturens friske luft – væk fra ipads og telefoner.

Foto: Heidi Maxmiling.

“Efter mit arbejde med Julemærkehjemmene, som var den særudgave af Small Talk, som udkom i marts, har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at være aktive sammen og synes, det har været sjovt at tage dette element med i Naturkortene’ fortæller Katja Bamberger Bro, som med Small Talk altid har opfordret til ’digital pause’ i familien. 

Small Talk-udgaven med Julemærkehjemmene satte fokus på trivsel, skolegang og mobning, som Katja Bamberger Bro genkendte fra sin egen barndom. Hun er vokset op i en lille landsby i Nordsjælland, hvor mange børn ikke havde det godt, for hvis man ikke var tynd og spillede håndbold, så blev man drillet. Modgangen i skolen blev dog glemt, når Katja kom hjem i sin trygge familie og den opbakning har gjort hende stærk. 

I dag fortsætter mobning desværre ofte online, når børn har fri for skole og Katja er derfor fortaler for, at nogle af de samtaler man har i familien, skal handle om trivsel og online vaner. Både voksne og børn oplever i dag online mobning og den bedste måde at komme dette til livs, er ved at tale om det. Man bliver overrasket over, hvor mange som er i samme båd og derfor er samtale et af de vigtigste midler mod mobning og ensomhed. 

“Da jeg stod frem i Alt for Damerne og BT og fortalte om min barndom med mobning i skolen, kom der den mest overvældende reaktion fra både mennesker, jeg kendte – og ikke kendte. Jeg fik over 100 beskeder fra folk, som var blevet mobbet og som takkede mig for at sætte fokus på emnet, for det stadig et stort problem i vores samfund’ fortæller Katja Bamberger Bro, der i dag absolut ikke er mærket af barndommens skolegang, men i stedet fremstår som en stærk forretningskvinde, som driver firmaet FOCKSy, som tilbyder konsulenttimer indenfor PR, SoMe, marketing og produktudvikling. 

Derudover ejer hun FOCKSY Forlag, som i oktober 2020 udkom med bogen ’Årets gang i Eventyrhuset’ og i maj udkommer børnebogen ’Charlie’ lavet med Bagedyst-deltager Jasmin Gabay.

Sebastian Klein har lavet 3 spørgsmål

Der er allerede mange, som tager et stak Small Talk kort med i lommen, når de går tur – men med den nye udgave, får de både noget at snakke om og ideer til noget at lave sammen. Udarbejdelsen af kortene gav derfor anledning til at Katja Bamberger Bro kontaktede en kendt dyreekspert, som er særligt populær blandt børn.

Foto: Heidi Maxmiling.

“Naturkortene er den anden temaudgave af Small Talk Big Questions – første udgave var Adventskalenderen, hvor alle spørgsmål skulle handle om jul, nytår, året der gik og året der kommer og da jeg nu skulle udarbejde spørgsmål omkring natur, kom jeg selvfølgelig straks til at tænke på alles yndlings ekspert: Sebastian Klein. Sebastian har jeg kendt i nogle år, så jeg skrev til ham og spurgte, om han ville lave nogle spørgsmål til den nye udgave. ’Det skal ikke være trivia, men snarere lidt dilemma-agtigt’ skrev jeg til ham og få minutter efter sendte Sebastian mig tre vildt gode spørgsmål, som vi har lagt allerførst i den nye æske’ fortæller Katja Bamberger Bro, som for første gang har fået en kendt ’gæst’ med i Small Talk-showet, som hun selv kalder sit samtaleunivers.

Fantasi, nærvær og familien som samlingspunkt

Sebastian Kleins spørgsmål må man vente med at se, til man har købt de nye NATURKORT, men vi har fået lov til at bringe 4 andre spørgsmål fra æsken:

’Hvis du skulle bo en uge i naturen, hvordan ville du så leve?’ 

’Har du engang fundet en ting i naturen, som du har gemt?’ 

’Hvem i din familie ville overleve længst i vildmarken?’ 

’Tror du der findes væsener i naturen, som mennesker ikke kender til?’ 

På bagsiden af spørgsmålene er der aktiviteter og forslag til, hvordan man som familie kan få nogle gode stunder sammen i naturen. Der er forslag til f.eks. Hans og Grethe leg, hvor man skal lave spor, så man kan finde sin vej hjem. Der er Ordlege, hvor man f.eks. skal nævne kun dyr og masser af ideer til kreative aktiviteter – ofte med ting fundet i naturen, som man enten bruger ude eller hjemme. 

Der er med andre ord masser af sjov og leg til hele året uanset og solen skinner, det regner eller sner, er nat eller dag og om man bor i byen eller på landet, så kan man få glæde af kortene. De er lavet til både naturvante og natur-uvante. Alle spørgsmål og aktiviteter står på både dansk og engelsk, og er oplagte at tage med i tasken eller i handskerummet, når man er på tur eller ferie. 

Small Talk Big Questions koster kun 99,95 og kan købes over hele landet. Blandt andet hos Nordisk Spil, som samler spil fra hele Norden og her er Small Talk oplagt, da det både er dansk designet og dansk produceret hos det tidligere Danspil, nu Juna Pack.

Faktaboks:

Katja Bamberger Bro er 44 år gammel, uddannet cand.mag i kommunikation og medievidenskab og founder af samtalespillet Small Talk Big Questions, som blev lanceret i juni 2018, oversat til svensk, tysk og norsk og nu er netop udkommet i sin 7. udgave. Følg med på instagram: @katjabbro og @smalltalkbigquestions.dk

Cosmo Child er grundlagt af Mia Kragh Sylvest og Majbritt Lyckhage med fokus på at fremme børns trivsel. De står bag trivselsappen Cosmo Child og har netop udgivet trivselskort til brug i skoler og institutioner. Se mere på instagram: @cosmochild.global

 

Læs også

Ads by MGDK