Forside Nyheder Euroskeptiker bliver Finlands ny udenrigsminister

Euroskeptiker bliver Finlands ny udenrigsminister

Euroskeptiker bliver Finlands ny udenrigsminister

Lige nu læser andre

Efter lange og vanskelige forhandlinger kunne Finlands statsminister, Juha Sipilä, onsdag præsentere sin nye regering.

Som ny udenrigs- og europaminister præsenterede statsministeren Timo Soini, som er partileder i det stærkt EU-kritiske parti Sannfinländarna (Sande Finner). Dermed skal han fremover håndtere Finlands udenrigs- og europapolitik.

Soinis parti har slået sig op på en kontant EU-skepsis og modvilje over for indvandring, men partilederen var forsigtig i sine første udtalelser som minister.

– EU må gennemgå reformer. Vi må forbedre det, så vi kan servicere dets borgere bedre, siger Timo Soini, men tilføjer, at den ny regering ikke har EU-traktatændringer på dagsorden på nuværende tidspunkt.

Læs også

– Finland respekterer de fælles regler og forventer, at andre medlemslande gør det samme, siger Soimi, der var medlem af Europaparlamentet fra 2009 til 2011, hvor han blev valgt ind i det finske parlament.

Iagttagere forventer ikke, at Sande Finner vil lave det store postyr eller forsøge at lave grundlæggende om på EU-politikken.

– Med en tredje bankpakke på vej til Grækenland, vil det så blive Finland, der blokerer for den? Formentlig ikke, sagde Jan von Gerich, økonom i Nordea, i sidste måned om udsigten til, at Timo Soini ville få en ministerpost.

For det højreorienterede Sande Finner er det et politisk gennembrud at komme i regering nu, fire år efter partiet kom i parlamentet.

Sande Finner får i alt fire ministerposter i den nye regering, som består af tre partier.

Foruden Timo Soini som udenrigs- og europaminister får partiet også posten som sundheds- og socialminister, forsvarsminister samt arbejds- og justitsminister.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK